Investorgruppen

Investorer i Nordjysk Invest

Rasmus er administrerende direktør for og medejer af Hans Jensen Lubricators A/S – og derudover er han også klar til at investere i både iværksætter-, scaleup- og generationsskiftevirksomheder.

Asbjørn er direktør i Berge Invest og Industri Invest. Han har mange års erfaring med opkøb af virksomheder, generel ledelse og organisationsudvikling.

Samuel er direktør i THORASO ApS, og er indtrådt som investor i Nordjysk Invest i januar 2020.

Ole er direktør og ejer af OB Invest. Han er strategisk tænkende, og har stor erfaring med køb og salg af virksomheder.
Han har kompetencer indenfor drift, logistik, værdiskabelse, strategi og motivation.

Hans-Christian er direktør i Møllers Invest. Han har mange års erfaring med udvikling af selskaber, og er især stærk hvad angår internationale virksomheder.

René har købt og solgt flere virksomheder indenfor kontor- og detailbranchen, og er indtrådt som investor i Nordjysk Invest i februar 2018.

Erik er en erfaren leder på 55 år, som motiveres af muligheden for at gøre en forskel for virksomheder med værdiskabende viden. Erik har flere års bestyrelseserfaring fra mange forskellige brancher.
Via sparring/coaching med ledelsen og nøglemedarbejdere kan vi sammen gøre en forskel.

Gert er direktør i Launis Fiskekonserves, og har stor erfaring med opbygning og drift af selskaber, der beskæftiger sig med produktion og salg.

Freddy er idémand og serieentreprenør. Han er blandt andet manden bag fartkontrolappen, Saphe, der er blevet en stor succes. I 2018 er han indtrådt som investor i Nordjysk Invest.

Lars er administrerende direktør i NORTH. Han er skarp i virksomhedsledelse, salg og forretningsudvikling, og investerer i både iværksætter-, scaleup- og generationsskiftevirksomheder.

Robert har mange års ledelseserfaring fra engros- og handelsvirksomhed samt flere års bestyrelseserfaring. Hans primære kompetencer er indenfor drift, logistik, værdiskabelse, strategi, motivation og mennesker.

Michael er ejer og grundlægger af GateHouse Gruppen.
Michaels erfaring og kompetencer favner ledelse og vækst af internationale, vidensbaserede virksomheder – gerne med forretningsmodeller indenfor DaaS og lignende. Derudover har han erfaring med frasalg af forretningsområder til internationale købere: hvad skal der til, processen, due diligence, vurdering af alternativer mv.

Morten er fultidsinvestor med kompetencer indenfor køb, salg og børsnoteringer.
Han er ligeledes Certified Investor ved Vækstfonden og aktiv investor i flere selskaber.

Torben er indehaver af ejendomsinvesteringsvirksomheden FairPart og rådgivningsvirksomheden PlusPart. Derudover er han professionelt bestyrelsesmedlem i en del forskellige SMV-virksomheder indenfor forskellige brancher. Han har mange års erfaring med udvikling af ejerledet virksomheder og turnarounds.

Brian er partner i NORTH, og er idémanden bag Nordjysk Invest. Brian specialiserer sig i strategi og salg, og har stor erfaring indenfor udvikling, samt køb og salg af virksomheder.

Flemming er ejer af Coman Consult.
Han har mange års international erfaring og et stort globalt netværk, efter at have boet 20 år i udlandet.
Hans kompetencer er primært indenfor organisationsudvikling og eksportsalg med fokus på b2b.

Tommy er mangeårig ejer og grundlægger af NTF-Aalborg A/S og har erfaring med opbygning og drift af handels-, produktions- og metalvirksomheder.
Primære kompetencer indenfor drift, teknisk salg/eksport, konstruktion/produktudvikling og købmandskab. Interesseret i både iværksætter-, scaleup- og generationsskiftevirksomheder, hvor han kan gøre en positiv forskel.
Prioriterer dybere indsigt i investerings- og rådgiverfunktionen, hvorfor en aktiv rolle i dagligdagen også tilbydes efter behov.